Min baggrund
Jeg er autoriseret psykolog og uddannet specialist i psykoterapi for børn og voksne. Jeg kan tilbyde at hjælpe med at få mening i triste, vrede, smertefulde eller forvirrende følelser og tanker.
Jeg tilbyder min erfaring og viden omkring psykologisk behandling til børn, unge og voksne, når psykiske eller følelsesmæssige vanskeligheder har stået på i nogen tid, og I oplever, at I har brug for hjælp til at komme videre. Jeg har erfaring med forskellig terapi og behandling, og kan tilpasse min behandling til jeres behov og situation.
Mit mål og ønske er at give hjælp til bedre at forstå, rumme og håndtere følelser, tanker og adfærdsmønstre, med henblik på mest muligt trivsel og livsglæde og for at kunne folde sit livs potentiale ud. Dette i forhold til sig selv, i de nære relationer i familien, og børn og unges vanskeligheder med relationer.